Så er vores plads i Business Park Ringsted åben. Borgmester Henrik Hvidesten i Ringsted Kommune og vores samarbejdspartnere trodsede den silende regn, og TVØST var på pletten til indvielse.

Pladsen ligger som del af Danmarks første produktion af en grønnere asfalt baseret på genbrug. Det er faktisk et enestående og fremsynet projekt, som er kommet i stand pga godt samarbejde med LT Asfalt og Dansk Støbeasfalt.

Den gamle beton renses ved en termisk opvarmning og gammel asfalt og glas indgår også som genbrugsmaterialer i fremstillingen. Normalt sendes den forurenede beton til Holland, og det giver CO2 udslip og flere omkostninger.

Så i fællesskab med de to virksomheder er vi derfor gået ind i klimaindsatsen, og bidrager ved at spare både CO2 ved at undgå transporten til udlandet og samtidig sikre, at beton renses og genbruges i Danmark.

Borgmesteren klippede den røde snor og udtrykte stor glæde ved virksomhedernes samarbejde, og at det er lykkes at skabe en ny form for asfalt, der er mere miljøvenlig end standarden.