Kvalitets- og miljøledelse
Damifo Group er i gang med at certificere alle virksomhederne i koncernen i kvalitets- og miljøledelse iht. ISO-standarderne 9001 og 14001. Pt. er Damifo A/S certificeret efter ISO 9001 og 14001, mens Posibi Vojens A/S er certificeret efter ISO 14001. Det er planen, at alle virksomheder i koncernen er certificeret i både kvalitets- og miljøledelse ultimo 2028.
Sorteringsanlæg
Posibi Vojens A/S’s plastsortering er certificeret efter RecyClass standarden, mens Posibi Nyborg A/S er certificeret efter ISCC PLUS standarden. Det er planen, at begge virksomheder skal være certificeret efter begge standarder ultimo 2027.
Træaffald
Træaffald fra både Damifo A/S og Damifo Odense A/S er certificeret som bæredygtig biomasse efter RBP-standarden, og kan derfor anvendes som vedvarende energi i kraft-/varmeværker.
