Modtagelse og genanvendelse af byggeaffald og overskudsjord
Damifo modtager og håndterer alle typer bygge- og anlægsaffald på flere af vores lokationer.
Materialerne sorteres i rene fraktioner, så de kan behandles, forædles og indgå i den cirkulære økonomi. Den jord, vi modtager, analyseres, sorteres og genanvendes i nye projekter.
Beton, tegl og asfalt knuses til nye materialer. Der udtages prøver og udarbejdes kornkurver, så materialerne kan erstatte jomfruelige grusmaterialer fra råstofgravene.
Have- og parkaffald neddeles, sorteres og tørres, hvorefter det anvendes som erstatning for skovflis i energiproduktion. Overskudstræ neddeles, sorteres og genanvendes til spånpladeproduktion.
